Efter landsmødet 2008

marts 23, 2008

4-5 timers togtur hver vej bragte i påsken SFU-Nordjylland frem og tilbage fra SFU’s Landsmøde 2008 i Slagelse.

Omkring 20 sfu’ere tog turen og fik 4 hektiske dage. Der blev diskuteret politik, konkrete handlinger og strategier. Der blev hygget rigtig meget – om aftenerne med øl og live-musik, hvilket selvfølgelig førte til søvnmangel!

Det er altid en stor oplevelse at være til Landsmøde i SFU, og selvom det er mentalt hårdt at diskutere politik 3 timer i træk, så er det alligevel overvældende at være sammen med 400 ligesindede. Tak for nogle virkelig sjove og gode dage!

Og tillykke til nyvalgt formand for SFU Emilie Turunen. Emilie er dygtig, hårdtarbejdende og brænder især meget for at forbedre velfærden for den almindelige dansker. Vi ser frem til et godt formandsskab med hende i spidsen!